Handicapbiler

Vi har gjort indretning af biler til vort speciale.
Når du køber en bil, er det ikke sikkert den kan honorere alle dine krav til indretning og funktion - men det klarer vi for dig, ligesom vi kan montere ekstraudstyr som centrallås, alarm, motor- og kabinevarme, servostyring o.l.

Vi lægger stor vægt på, at du som bruger af bilen er med i hele processen, da du bedst af alle kender kravene til indretning og funktion.

Vi har gennem årene lavet stort set alle former for bilindretning, og har derfor også stor erfaring i egen udvikling af beslag og komponenter, der måtte være nødvendige for at din bil får den funktion du ønsker. Derfor kan du trygt henvende dig til os, når du skal have indrettet din bil.

Sådan får du en handicapbil

Næsten en hvilken som helst standardbil eller minibus kan modificeres, så de er tilpasset dine specielle ønsker og behov.
Det første, der er nødvendigt, er at få klarlagt dine behov. Det sker ved prøvning hos en anerkendt organisation som eksempelvis PTU (Landsforeningen af Polio-, trafik- og ulykkesskadede), som efterfølgende udarbejder en rapport.

På baggrund af rapporten udarbejder vi i samarbejde med dig og din kommune et forslag til indretning af din bil med det nødvendige ekstraudstyr og de nødvendige ændringer på bilen.

Når vi er enige om, hvordan din bil skal indrettes, foretager vi de nødvendige ændringer på bilen og monterer f.eks. lifte, håndbetjent speeder og bremse, automatkobling, radiostyring til døre og lifte o.l.

Inden bilen forlader værkstedet og tages i brug, foretager vi sammen med dig en afprøvning af bilen. Vi foretager nødvendige småjusteringer af de forskellige funktioner og komponenter, så de passer præcis til dine behov. Herefter sørger vi for syn og godkendelse af bilen.

Når du har haft lejlighed til at bruge bilen i en periode, snakker vi sammen igen for at vurdere hvorvidt indretningerne fungerer som de skal, og er der nødvendigt laver vi de tilretninger og justeringer som netop, du har behov for.

Vort arbejde er ikke fuldendt, førend bilen har netop den indretning, som du ønsker!
Sindal Autoindretning v/Mads Rosendal Bang | CVR: 367 12 427 | Parallelvej 3, 9870 Sindal - Danmark | Tlf.: 9893 6633